Lige nu sidder jeg på værelset alene, hører musik og spiser nudler. Der er faktisk aftensmad lige nu. Men jeg vælger at gå op på mit værelse og spise noget af det mad min mor har givet mig med.
Du tænker sikkert "Hvorfor er du asocial?" Well... Ikke alt er en dans på roser på en efterskole. Der er mange, inklusiv mig der har været triste op til flere gange.
Men det stopper os ikke fra at være sociale. Faktisk er det ret rart at man altid har mennesker omkring sig til at trøste én.
Folk har bevist overfor mig op til flere gange at vi kan stole på hinanden. Der er faktisk mange der har været henne ved mig og fortalt mig en hemmelighed som den første. Du skal lige huske på at vi har ikke kendt hinanden mere end 1 - 2 måneder.
I går hørte en masse mennesker og jeg musik i spillestuen. Og for første gang sang jeg for nogen. Jeg har aldrig sunget foran andre og kigget dem i øjnene imens. Det var et stort skridt for mig.
Du tænker nok at det ikke er noget særligt.. Men for mig er det kæmpe! Tænk dig at gå og være bange for at blive dømt af folk fordi du selv mener at du ikke kan synge.
Jeg har faktisk fået af vide at jeg synger godt hvilket er virkelig rart at få af vide!
Og som mange af mine veninder nok er nysgerrige omkring, er jeg blevet lun på en af drengene?
Jeg vil svare ærligt og sige ja. Det er jeg... Og det er en rar følelse når han lægger mærke til mig.
Nå. Jeg vil måske gå nedenunder og være social igen, fordi man kan altså ikke være væk fra alle de søde mennesker i for lang tid.
MØZ!
- Kaya
Ingen kommentarer:
Send en kommentar